Efter det støvede og meget varme Sydspanien var det en stor kontrast at komme til de grønne, milde sydengelske landskaber. Vi bor i en hytte lidt udenfor Uckfield, den engelske landsby hor Karen og Allan bor. Vi har været her før og kender godt området. Dagene skal gå med at gense familien og det sydengelske. Det er nærmest som et almindeligt familiebesøg - en meget blød landing på vores lange rejse.

I anledning af Allans 40-års fødselsdag var min farbror Carsten her de første par dage. Og den mand står jo tidligt op, så pigerne var på morgentur med ham, inden vi andre overhovedet havde registreret den nye dag. På Allans fødselsdag blev vi inviteret på frokostrestaurant på det gamle kloster Michelham Prior – et pragtfuldt sted med spøgelser indenfor de tykke mure og urtehaver mellem rosenbedene udenfor. Senere var der buffét med alt fra skinke og salat til en overdådig engelsk chokoladekage hjemme hos Allan og Karen om aftenen. En rigtig dejlig dag!

Vi har genset Brighton og Eastbourne med de gamle piers, været på country fair ude på landet og på middelaldermarked i Battle (slaget ved Hastings, you know). Vi har genset The Seven Sisters og været på picnic i Ashdown Forest, hvor Hundredemeterskoven er. Vi besøgte Peter Plys’ bro, og smed pinde ned i åen.

Det var sent om aftenen, så vi nåede bare at spise lidt spansk skinke, ost og brød, inden det var sengetid. De næste par dage var stille og rolige. Vi havde nogle gode varme dage, hvor vi spiste ude i patioen (gårdhaven) og nød solen fra tagterrassen.

Om onsdagen kom Klaus og Abbelone med Astrid og Amanda, og så kom der fuld fart på børnene. De drønede rundt i den lille by. Vi spiste sammen skiftevis hos Abbelone og Klaus og hos os. De havde swimmingpool i deres hus, så det var et stort hit hos børnene. I det hus mødte vi den første spanske slange. En dag kravlede en slange rundt i deres patio, en ordentlig én på godt en meter. Den kunne vi ikke ignorere, så jeg måtte slå op hvad slange hedder på spansk, og så gik turen hen til Maria, der straks kom anstigende med en mand, der havde en lang stok med. Og så gik den vilde slangejagt. Han fik den lokket ud på jorden, hvor han slog den adskillige gange i hovedet. Og for at der ikke skulle være tvivl om, at kræet var dødt, gjorde Maria det også – mange gange og meget eftertrykkeligt. Nu var den meget død! Så blev den lagt i en plasticpose og hængt uden på døren ligesom alt andet affald …

Bortset fra slangen i paradiset havde vi nogle hyggelige dage – vi grillede sammen, tog til stranden, til byen og nød et køligt glas ved poolen ind imellem. Og så var det min fødselsdag  Jeg blev traditionen tro vækket med morgensang og gaver på sengen, og denne dag var længe ventet, fordi vi nu for første gang i laaang tid skulle have rigtig lagkage. Vi havde fået bragt rigtige lagkagebunde med fra Danmark, og så fik den med flødeskum, lagkagecreme, jordbær, kiwi og andet til faget hørende. Vi lavede dem hos Klaus og Abbelone, hvor vi sad udenfor og havde et fint fødselsdagsselskab – med flere gaver 

Om aftenen inviterede vi alle til skaldyrspaella hjemme hos os selv, og havde en god og lang aften med – og det husker jeg tydeligt – en rigtig god rosévin.

Og så var der den dag, hvor vi efter en strandtur kørte næsten to timer til Nerja for at se drypstenshulerne der. Det eneste vi fik var en lang næse, for hulerne var lukket netop i dag på grund af en eller anden lokal fiesta. Klaus og Abbelone blev for at se lidt på festlighederne sammen med Astrid, Amanda og Bjørk, mens vi andre fem tog hjemad. På vejen stoppede vi ved en restaurant på stranden og fik is, kaffe m.m. Det fungerede udmærket som erstatning for den mislykkede tur til Nerja.

Vores tur til Granada den næstsidste dag var derimod rigtig vellykket. Dejligt vejr, dejlig by. Rent bortset fra at spanierne ikke ser sig i stand til at imødekomme sultne turisters behov, hvis behovet opstår før klokken ca. halv otte om aftenen. Vi ledte med lys og lygte efter en restaurant, men ved seks-syv tiden er det simpelthen umuligt. Selv i de restauranter, der reklamerer med, at de har åbent 24 timer … Vi fandt til sidst et sted, som ikke er værd at skrive hjem om, så det vil jeg derfor ikke gøre!

Næste dag sagde vi farvel til Astrid og Amanda og deres forældre allerede om formiddagen, men det var nu ikke særlig vemodigt – der var bare 14 dage, til vi skal ses i Danmark. Farmor og farfar skulle med et fly sent om aftenen, og Tonni kørte dem af sted til lufthavnen. Det var ti rigtig gode dage både med mange oplevelser og med tid til at slappe af ind imellem. Og det var rigtig godt at se dem igen 

De sidste par dage gik med at pakke alt vores habengut sammen, som lå jævnt spredt rundt i det store hus. Men det kan man jo ikke holde ud flere dage i træk, så vi nåede at komme på stranden formentlig for sidste gang i et stykke tid. Vi så frem til at komme til England og møde min fætter Allan og Karen og deres to børn.

Hele denne uge havde vi besøg af Hanne og Jakob og deres datter Laura 6 år. Første maj var en søndag og alle forretninger er lukket denne dag. De to næste dage er åbenbart en lokal fest i området, for alle forretninger var også lukket mandag og tirsdag! Heldigvis havde vi købt stort ind og klarede os med indkøb i små kiosklignende steder og tankstationer.

Den 4. maj var det så Hanne og Jakobs tur til at tage til Granada og Alhambra. Vi havde jo været der med drengene, men tog med til Alhambra alligevel. Vi tog bare ikke med ind for at se Alhambra en gang til. Foråret var virkelig slået igennem siden den 20. april, hvor vi var der sidst. Det var ikke det mindste køligt i starten af dagen, flere blomster og træer var sprunget ud. Hyldetræerne havde blomster og luften var bare lunere.

Granada er mere end et besøg værd, så det blev en rigtig hyggelig tur. Vi delte os og mødtes igen om eftermiddagen, hvor vi så gik ud for at spise sammen. Vi spiste på en udendørsrestaurant på torvet bag kirken. Menuen var paella. Den var god. Sidenhen har det dog vist sig, at vi sagtens selv kan lave paella så de spanske engle synger!

Vi hyggede os i ugens løb med strandture, en tur til Jugar, med god mad og vin og med hinanden.

Børnene legede sammen fra morgen til aften, fik lavet en stor cirkusforestilling og hyggede sig også sammen det meste af tiden..

Men allerede lørdag den 7. maj om morgenen var det slut. Hanne, Jakob og Laura kørte af sted ca. 7.30 for at nå deres fly fra Malaga til København.

Og så sad vi der helt mutters alene og havde en hel dag for os selv!

Rune og Isis blev 2 dage længere hos os inden jeg køre dem til busstationen i Granada! hvor de skulle med bussen til Murcia.

Vi fandt rent tilfældigt busstationen og så var det farvel og tak for denne gang. Hjemme i Gualchos brugte vi resten af ugen til at hvile ud og lade op til næste hold gæster, Hanne, Jakob og Laura, der kom den 30. april om eftermiddagen. Heldigvis var de selvkørende og skulle ikke hentes i Malaga, som alle de andre.

De kom ret sent på eftermiddagen og det var meget hyggeligt at se dem igen. De blev installeret i deres eget værelse på første sal og Laura sov på en ekstramadras i pigernes værelse.

Og så var det ellers op og tidligt af sted. Torbjørn og Bettina skulle allerede med flyveren klokken 11, da de skulle til Billund og ikke til København, så vi kørte klokken 7.30! Troels og Ida var også med i bilen, mens resten kom til Malaga senere på dagen. Vi fik afleveret det unge par i lufthavnen og kørte så tilbage til Malaga by. Her satte jeg mig på en cafe og ventede på de andre, mens Troels og Ida gik i byen på egen hånd.

Da resten kom gik vi i byen alle sammen og fandt en internetcafe, et supermarked og hvad vi ellers skulle.

Der var solidaritetsfest for de fattige lande i byen, så vi købte lidt afrikansk mad og noget chokolade på festpladsen. Således fyldte var tiden kommet til at køre det næste unge par til lufthavnen. De skulle med flyveren ved 20-tiden til København.

Da de var afleveret kørte vi atter den lange vej tilbage til Gualchos.